
SANNE SAABY
HEAD OF MARKETING STRATEGY - SEMLER PREMIUM - HEAD OF MARKETING STRATEGY - SEMLER PREMIUM - HEAD OF MARKETING STRATEGY HEAD OF MARKETING STRATEGY - SEMLER PREMIUM - HEAD OF MARKETING STRATEGY - SEMLER PREMIUM - HEAD OF MARKETING STRATEGY HEAD OF MARKETING STRATEGY - SEMLER PREMIUM - HEAD OF MARKETING STRATEGY - SEMLER PREMIUM - HEAD OF MARKETING STRATEGY
MIN
MOTI-
VATION
Oplevelser, der bevæger mennesker - strategier, der flytter forretningen
Jeg søger stillingen som Head of Marketing Strategy hos Semler Premium, fordi jeg ser en unik mulighed for at forene min passion for bilbranchen med min erfaring inden for strategisk marketing, brandudvikling og ledelsessparring. Rollen rammer præcist dér, hvor jeg skaber størst værdi – i krydsfeltet mellem strategi, kreativitet og forretning.
Med flere års erfaring fra bilbranchen - bl.a. som Marketing Manager hos MY GARAGE, hvor jeg arbejdede med brands som Rolls-Royce, McLaren og Porsche - har jeg opbygget en dyb forståelse for, hvordan luksusmærker differentieres gennem storytelling, præcision og konsistens.
Jeg motiveres af at skabe retning og mening gennem samarbejde. Jeg arbejder analytisk og struktureret, men med et menneskeligt udgangspunkt – og trives i miljøer, hvor kvalitet, tempo og ambition går hånd i hånd.
Som leder og sparringspartner værdsætter jeg ærlig dialog, tillid og fremdrift – fordi stærke resultater skabes, når mennesker er engagerede i en fælles retning.
Semler Premium har et enestående brandunivers med global appel – og potentialet til at samle det under én stærk, strategisk fortælling. Jeg kan bidrage med at omsætte visionen til en konkret marketingstrategi, der styrker brandenes position, skaber sammenhæng mellem markederne og driver målbar vækst.
Med erfaring fra både premium automotive og strategisk ledelsessparring bringer jeg et helhedsblik, hvor marketing ikke blot kommunikerer brandet, men udvikler forretningen.


Branche erfaring i premiumsegmentet
Gennem mere end syv år i bilbranchens univers har jeg arbejdet med at styrke og udvikle ikoniske brands som Rolls-Royce, McLaren, Lotus og Porsche. Erfaringen har givet mig en dyb forståelse for, hvordan passion, præcision og brandoplevelser går hånd i hånd i mødet med den kræsne premiumkunde.
Samtidig har jeg opbygget stærke samarbejdsrelationer til brand owners og nøglepartnere i bl.a. UK, Tyskland og Italien, hvor tæt dialog og fælles strategisk retning har været afgørende for succesfulde aktiveringer.

Strategisk brandledelse
Erfaring med at udvikle og implementere marketingstrategier for luksus- og premiumbrands med fokus på brandpositionering, kundeoplevelse og forretningsvækst. Jeg kombinerer strategisk indsigt med kreativ eksekvering og har arbejdet med alt fra go-to-market-planer og kampagner til events og CRM-struktur – altid med fokus på at skabe en tydelig rød tråd mellem brand, oplevelse og resultat.
Derudover har jeg arbejdet i tæt samarbejde med salgsorganisationen for at sikre, at marketingindsatserne understøtter kommercielle mål, kvalificerer lead flow og styrker kundeoplevelsen gennem hele salgs- og leasingrejsen.

Repositionering og vækst
Erfaring med at drive strategisk repositionering af brands i tæt samarbejde med ledelsen. Fra analyse og strategiudvikling til implementering og eksekvering. Har styrket brandidentitet, synlighed og markedsposition gennem en klar, værdibaseret kommunikation og målrettet marketingindsats. Fokus på at omsætte forretningsmål til brandstrategier, der skaber vækst og differentiering i konkurrencetunge markeder.

Forretningsstrategisk marketingrolle
Erfaring som strategisk sparringspartner for ledelsen med ansvar for at omsætte forretningsmål til målrettede marketing- og kommunikationsinitiativer. Arbejder helhedsorienteret med at skabe sammenhæng mellem strategi, brand og kundeoplevelse, og sikrer, at marketing understøtter både vækst, positionering og salgsindsats.
FIRE HIGHLIGHTS FRA MIT CV:
Fra brandfortælling til kundeoplevelse samlet i én premium strategi
UMIDDELBARE STRATEGISK TILGANG
Jeg ser et stærkt potentiale i at løfte Semler Premium ved at skabe en mere samlet, kundeorienteret og oplevelsesdrevet strategi. Kernen i min tilgang er at balancere emotionel brandværdi, kundeoplevelse og forretningsmål understøttet af datadrevet indsigt, segmentering og CRM-automatisering, så hver kontakt føles relevant, gennemtænkt og premium.
High-net-worth-profiler vælger brandet for identitet, relationer og oplevelser, ikke nødvendigvis pris. Derfor bør marketingindsatsen fokusere på at styrke både brandfortælling, kundeoplevelse og relationelle touchpoints.
De centrale indsatsområder kunne være:
Customer Excellence gennem hele kunderejsen
Personlig og relevant kommunikation via segmentering og automatiserede CRM-flows, der sikrer forventningsstyring og premium oplevelse før, under og efter leasing. Målet er, at kunderne oplever Semler Premium som proaktiv, nærværende og personlig og ikke kun ved køb, men gennem hele relationen.
Samlet og differentieret brandfortælling
En strategisk ramme, der forener mærkernes individuelle DNA under én premium-identitet, og skaber konsistens på tværs af brandidentiteter, kanaler og markeder.
Oplevelser, events og communities
Events og oplevelser er hjertet i et premiumbrand, men de er i dag kun delvist synlige digitalt.
Med erfaring fra bl.a. Rolls-Royce Circle ved jeg, hvor stærkt eksklusive netværk og oplevelsesformater kan positionere et brand.
Ved at tænke events og kundeunivers mere integreret både live + digitalt + CRM, kan Semler Premium skabe et community, der lever kontinuerligt, ikke kun på udvalgte datoer.
Partnerskaber og toplederuniverser
Premiumkunder lever i et økosystem af rådgivere og netværk.
Gennem partnerskaber med fx private banking, investeringsselskaber, executive clubs og udvalgte lifestyle-aktører kan Semler Premium styrke sin position som naturlig del af toplederes livsstil - ikke kun deres bilvalg.
Datadrevet effekt og vækst
Klare KPI’er, CRM-indblik og performanceanalyse, så marketing bliver en strategisk vækstmotor, ikke en støttefunktion.
Mit mål er at samle Semler Premiums brands og oplevelser i en strategi, hvor kundens rejse, brandets identitet og forretningens mål arbejder i én retning, og positionere Semler Premium som Nordens førende luksusmobilitetsunivers.
DYK NED
I MIT CV


Marketingansvarlig
Agilease A/S
Januar 2025 - nuværende
Viborg
Som marketingansvarlig hos Agilease har jeg det overordnede ansvar for virksomhedens marketingstrategi og brandudvikling. Rollen har i høj grad handlet om at repositionere Agilease strategisk – fra et klassisk leasingselskab til et moderne og værdidrevet mobilitetsbrand med fokus på fleksibilitet, personlig rådgivning og kundeoplevelse.
Jeg fungerer som tæt sparringspartner for ledelsen i arbejdet med brandets strategiske retning, markedsposition og kunderejse. Her bidrager jeg både analytisk og kreativt til beslutninger, der understøtter forretningens vækst og profil i markedet.
Mine ansvarsområder omfatter:
-
Udvikling og eksekvering af brand- og kommunikationsstrategi med fokus på differentiering og vækst.
-
Implementering af CRM- og marketing automation-processer via Zapier og monday.com for at effektivisere leadhåndtering og styrke kundeoplevelsen.
-
Udarbejdelse af marketingplaner, kampagner og visuel identitet, der understøtter repositioneringen og brandets nye retning.
-
Løbende rapportering og dataanalyse for at måle performance og optimere marketingindsatsen.
-
Tværfagligt samarbejde med ledelsen om strategiske initiativer og forretningsudvikling.
Rollen kombinerer strategi, branding og eksekvering – og har givet mig solid erfaring i at bygge et brand op indefra, skabe retning og omsætte ledelsesbeslutninger til målbare resultater.


Communication Specialist
Uni-Tankers (en del af USTC)
December 2023 - December 2024
Middelfart
Som Communication Specialist hos Uni-Tankers havde jeg ansvar for at udvikle og implementere virksomhedens kommunikationsstrategi, både internt og eksternt, med fokus på at styrke brandets position, kultur og troværdighed i en international kontekst.
Mine hovedopgaver omfattede:
-
Udvikling og implementering af kommunikationsstrategi på tværs af markeder og platforme.
-
Ledelse af ESG-kommunikation og storytelling om virksomhedens bæredygtige initiativer.
-
Projektledelse på website-lanceringer, fra brief og UX-design til indholdsproduktion og implementering.
-
Ansvar for content creation, SoMe-strategi og community management, der resulterede i en følgervækst på over 30 % på 9 måneder.
-
Koordinering af eksterne samarbejdspartnere og bureauer for at sikre strategisk sammenhæng og kvalitet.
Rollen kombinerede strategisk tænkning, rådgivning og operationel eksekvering, og gav mig solid erfaring i at kommunikere komplekse budskaber til både interne og eksterne interessenter på C-level-niveau.


Marketing Manager
MY GARAGE
September 2019 - November 2023
Vejle Øst
Hos MY GARAGE havde jeg ansvaret for marketingafdelingen, udviklingen af MY GARAGE-brandet samt den eksterne profilering af Porsche Service Center Vejle.
Jeg stod i spidsen for at definere og implementere den samlede marketingstrategi på tværs af digitale kanaler, kampagner og partnerskaber. Altid med fokus på at styrke brandets position som Danmarks førende destination for eksklusive sports- og luksusbiler.
Arbejdet omfattede:
-
Strategisk udvikling og ledelse af brand- og kommunikationsinitiativer for både MY GARAGE og Porsche Service Center Vejle.
-
Ledelse af marketingteamet samt samarbejde med eksterne partnere, producenter og luksusbrands.
-
Udvikling af content, events og kundeoplevelser, der understøttede brandets DNA og eksklusive miljø.
-
Ansvar for kampagnebudget, CRM, SoMe og PR-indsatser rettet mod high-end målgrupper.
Resultatet var en stærkere brandidentitet, øget synlighed og en tydelig differentiering af MY GARAGE som førende aktør i luksussegmentet.


Marketing Coordinator
KIA Danmark
Oktober 2018 - August 2019
Taulov
Hos Kia Danmark havde jeg ansvar for markedsføring og kommunikation på tværs af de fire Nellemann-forhandlere.
Jeg arbejdede med både den lokale og nationale implementering af Kias marketingstrategi, hvor fokus var på brandkonsistens, digital synlighed og kundetiltrækning.
Arbejdet omfattede:
-
Planlægning og eksekvering af kampagner på tværs af sociale medier, print og digitale platforme.
-
Produktion af kreativt indhold, tekst, grafik og video der styrkede brandets visuelle identitet.
-
Koordinering med forhandlere og centrale marketingteams for at sikre sammenhæng mellem lokal og national markedsføring.
-
Analyse af performance og kampagneresultater via Google Analytics og SoMe-data for løbende optimering.
Rollen gav mig et solidt fundament i bilbranchens kommercielle mekanismer og erfaring med at oversætte globale brandstrategier til lokale markeder og forhandlere - en erfaring, jeg senere har bygget videre på i premiumsegmentet.


Digital Communication Specialist
CONAXESS TRADE
Januar 2018 - August 2018
Søborg
Hos Conaxess Trade, en af Nordeuropas førende FMCG-distributionspartnere, havde jeg ansvar for at styrke og modernisere virksomhedens corporate brand på tværs af seks markeder.
Jeg arbejdede tæt sammen med virksomhedens CEO i arbejdet med at udvikle den digitale kommunikationsstrategi og positionere virksomheden som en attraktiv samarbejdspartner for internationale brand owners.
Mine ansvarsområder omfattede:
-
Udvikling og implementering af koncernens digitale kommunikationsstrategi på både internt og eksternt niveau.
-
Tæt samarbejde og sparring med CEO og ledelse i relation til branding, SoMe og corporate storytelling.
-
Udarbejdelse af indholdsstrategi og contentproduktion til sociale medier, nyhedsbreve og web.
-
Opbygning af virksomhedens digitale tilstedeværelse fra bunden og forankring af en fælles brandidentitet i hele organisationen.
Rollen gav mig en tidlig indsigt i strategisk kommunikation på C-level-niveau, og udviklede min evne til at skabe klarhed, retning og synlighed i komplekse, internationale organisationer.

Forening af strategi, kreativitet og forretning er dér, jeg skaber værdi.
TAK FOR MULIGHEDEN
Strategisk marketingledelse handler for mig om at forene indsigt, kreativitet og forretning - og skabe retning, der mærkes.
Hos Semler Premium ser jeg muligheden for at omsætte visioner til handling og udvikle en samlet marketingstrategi, der styrker både brand og vækst.
Jeg håber, at min profil har vakt jeres interesse, og jeg ser frem til en samtale om, hvordan jeg kan bidrage til at realisere jeres ambitioner.
Med venlig hilsen
Sanne Saaby

